SOLIDWORKS licenser
– faste eller flydende?

Har du allerede besluttet dig for at skifte dine SOLIDWORKS installationer til flydende licenser, så er der godt nyt.
Det er ikke svært.

Men i tilfælde af at du stadig er i overvejelsesfasen, så lad os lige kigge på, hvorfor du kunne overveje at skifte.

Der er flere gode grunde til at skifte til en netværkslicens (SNL):

  • Dine konstruktører bruger formentlig ikke SOLIDWORKS 100% af tiden.
  • Du har en blanding af produkter (Standard/Professional/Premium), som du gerne nemt vil give forskellige brugere adgang til.
  • Du glemmer ofte at Activate/Deactivate din faste licens, når du har arbejdet hjemme.

Det vi ofte ser udnyttet med flydende licenser er, at du har 10 SOLIDWORKS brugere, men der er aldrig flere end 5, som bruger systemet samtidig.

Det kan naturligvis nemt løses med at have 5 CAD-maskiner, som man så sætter sig ved, når man skal bruge dem.
Det indebærer så bare, at konstruktøren skal forlade sin faste plads… (nej vel??)

Så er det måske bedre at installere den komplette SOLIDWORKS pakke på alle maskiner, og så lade en server tildele licenser efter behov.

SOLIDWORKS flydende licenser tildeles af server

Opsætning af flydende licenser for SOLIDWORKS

Fremgangsmåden for at ændre fra faste til flydende licenser er, som lovet i starten af dette indlæg, ikke svær.

Det kræver:

1. Find en licensserver
Systemkravene til en licensserver er ikke særlig strenge. En eksisterende server er en mulighed, og i ”små” tilfælde kan en almindelig PC også sagtens virke. Men undlad at gøre det på en CAD-Maskine. Licensserveren skal altid være kørende for at uddele licenser.

2. Kontrollér dine Firewall-indstillinger
Hvis der er en firewall mellem din server og klientmaskinerne, skal du åbne TCP/IP-porte 25734 og 25735 for både indgående og udgående forbindelser.

3. Installér SolidNetWork License Manager software på serveren
Det gør du ved at køre Setup.exe som administrator. Vælg Serverprodukter fra listen, og markér derefter afkrydsningsfeltet for ‘Installer SolidNetWork License Manager’. Du vil blive bedt om at indtaste dit nye flydende licensnummer. Det findes her:

4. Aktivér dine licenser.
Du kan gøre dette ved at starte SolidNetWork License Manager-værktøjet på serveren. Klik derefter på knappen Modify under fanen Server Administration, og vælg Activate/Reactivate. Således:

5. Udskift licensnummer på klientmaskine(r)
Igennem kontrolpanel modificerer du din SOLIDWORKS installation og udskifter dit serienummer til det nye flydende licensnummer.
Du vil nu blive spurgt, hvilken licensserver, du ønsker at benytte. Skriv 25734@ServerNavn.

6. Test at det hele virker.
Er det ikke tilfældet, sidder Danmarks bedste SOLIDWORKS nørder klar til at hjælpe dig på tlf. +45 33 25 20 80.

Og husk: Næsten alt SOLIDWORKS software kan køre flydende.
Det gælder Simulation, Flow Simulation, Electrical, Composer, Inspection, MBD, PCB, Plast, etc.
Er de flydende kan det deles imellem flere brugere.

Så hvis der er noget af ovenstående, der tiltaler dig i din situation, så er det bare om at komme i gang.

Er det nu en god idé at skifte til flydende SOLIDWORKS licenser?

Lad mig lige afslutte med at aflive nogle myter:

Er det nu en god idé at skifte til flydende SOLIDWORKS licenser?

Myte 1. Du har ved et uheld modtaget ekstra licenser (jep jep).
Ikke sandt.

Men måden antal af flydende licenser er vist i SNL kan være vildledende.
Antag, at du har en netværkslicens med 1 x Professional og 1 x Standard.

Oversigten viser 1 x Professional License og 2 x Standard Licenses. Hvorfor?

Fordi når du trækker en Professional-licens, frigiver SNL en Standard-licens og de add-ins, som gør forskellen på Standard og Professional.

Så listen havde være mere retvisende, hvis der havde stået:
2 x Standard
1 x Professional add-ins

Du kan ikke trække en Professional- eller Premium-licens uden at trække en Standard-licens.

Myte 2. Nu kan jeg ikke arbejde hjemmefra mere.
Ikke sandt.

Du kan låne en licens i en periode på max 30 dage*, som så fjernes fra puljen.

Så kan du roligt smutte en tur til Kina.

Hvis du har forbindelse til serveren hjemmefra (VPN) er det slet ikke nødvendigt at låne.
Så kører du bare som normalt.

Myte 3. Den der møder først, får det bedste.
Ikke sandt.

Du kan som administrator kontrollere, hvilken licens der kan trækkes af hvem.
Du kan også reservere bestemte add-ins til en bestemt gruppe af brugere.

*Best practice ved udlån/tilbagelevering af en licens

SOLIDWORKS skal være lukket når dette gøres, ellers er der jo allerede trukket an licens.

Licens skal leveres tilbage på SAMME NETVÆRK, hvorfra den udlånes.

Lånt via LAN, tilbage via LAN. Samme er gældende for WLAN (WIFI) og en VPN-forbindelse.

Der kan altså være store fordele ved at benytte sig af en netværkslicens. Men det kommer selvfølgelig an på jeres behov og arbejdsgange.

Har du lyst til at diskutere mulighederne – eller har du brug for hjælp til opsætningen af flydende licenser – så tøv ikke med at tage fat i os på tlf.+45 33 25 20 80 eller mail support@teamworks.dk.

De bedste hilsener,
Finn Moesborg

Finn er applikationsingeniør hos Danmarks største SOLIDWORKS forhandler TEAMWORKS A/S.