5 fede applikationer i 3DEXPERIENCE

Derfor er Social Collaboration Services noget for dig

 Vi har plukket lidt lækkerier ud af de mindre applikationer i 3DEXPERIENCE, som er vores favoritter til at lette dine arbejdsopgaver indenfor produktudvikling, samarbejde og projektstyring.

Disse applikationer er lige til at trække ud på dit 3DEXPERIENCE Dashboard som widgets, så du kan orientere dig i de nyeste data og informationer i realtid.

Vi kan anbefale disse applikationer til dig, der er ny på 3DEXPERIENCE og stille og roligt vil afsøge potentialet for at bruge de nye applikationer i din hverdag.

Er du gået glip af vores introduktion til og omtale af, hvad 3DEXPERIENCE egentligt er? Så læs mere her:

Hvad er 3DEXPERIENCE?
Et online skrivebord
Dashboards

Social Collaboration Services: Det spændende wildcard

 3DEXPERIENCE rummer applikationer, du kender, til 3D CAD og simulering. Heriblandt selvfølgelig SolidWorks. Og de bliver bedre og stærkere på den nye platform.

Men det, der for alvor, er nyt, er mange af de øvrige applikationer, som åbner nye muligheder for at drive virksomhed og udvikle produkter.

Mange af dem er at finde i den kategori af applikationer, som kaldes Social Collaboration Services på 3DEXPERIENCE-platformen.

Og denne kategori handler særligt om samarbejde og projektstyring. Om hvordan du letter og effektiviserer udviklingen af produkter, når du skal varetage det sammen med et team af kollegaer, leverandører, samarbejdspartnere og kunder.

Derfor er det spændende, hvad 3DEXPERIENCE og Social Collaboration Services kan byde på.

De favoritapplikationer, vi vil præsentere denne gang, kommer enten fra denne kategori eller drager særlig fordel af den. Lad os se på dem.

1. 3DPlay

 3DPlay-appen giver dig mulighed for at hente en interaktiv visning af dine CAD-filer fra SolidWorks direkte ind på dit 3DDashboard.

Du kan altså manipulere og eksperimentere med filerne direkte i visningen: Du kan trække, dreje eller løfte. Hvor som helst, når som helst, fra en hvilken som helst enhed.

På den måde kan du se og sende overbevisende og interaktive 3D previews af SolidWorks-modeller til kollegaer og kunder både i og udenfor 3DEXPERIENCE.

Det samme gør sig gældende, hvis du trækker data ind fra en af platformens simuleringsapps.

Her kan du tjekke simuleringsresultater uden at åbne dem og kommunikere dem hurtigt og nemt.

Du kan altså demonstrere og validere dine designs nemt og overbevisende direkte på 3DEXPERIENCE-platformen.

Derfor bliver det hurtigt lettere at tale i øjenhøjde og opnå en fælles referenceramme, når I arbejder på tilrettelser og udvikling.

3DPlay kan åbne filer med 3DXML- (minimum version 4.3), STEP- og STEPZ- (minimum AP 242 ed1) formater.

  • Tænk på 3DPlay som eDrawings på 3DEXPERIENCE-platformen

2. 3DSwYm

 3DSwYm-appen er dit eget ’sociale medie’ med en Facebook-lignende brugerflade til at samarbejde om projektstyring og produktudvikling.

Med 3DSwYm opbygger du fællesskaber til at dele og samarbejde om idéer og oplysninger i ethvert projekt.

Udvalgte team-medlemmer kan nemt dele information, ligesom de ville på enhver social platform.

Du kan oprette blogindlæg og wiki-sider, udveksle billeder og videoer, sende kommentarer, noter og endda “lignende” indhold indsendt af andre team-medlemmer.

3DSwYm har altså mange funktioner, herunder brugerdefinerede dashboards, nyhedsfeeds, spørgsmål, medier og meget mere.

Tænk på det som en mini social media-platform, der erstatter behovet for at sende og arkivere e-mails.

Dit team kan se dine sociale opslag og handle på dine idéer direkte i designprocessen og i realtid, hvilket muliggør et effektivt samarbejde.

3DSwYm kan tilgås af interne brugere i din virksomhed såvel som eksterne brugere som kunder, leverandører og samarbejdspartnere.

  • Tænk på 3DSwYm som Facebook på 3DEXPERIENCE-platformen

3. 3DMessaging

 3DMessaging-appen er en brugervenlig chatfunktion til instant messaging med dine kollegaer, så du kan idéudvikle og samarbejde i realtid med dit team.

Den er et integreret instant messaging-værktøj, der giver teamet mulighed for at chatte og samarbejde på samme platform i 3DEXPERIENCE.

Det betyder, at alle samtaler er placeret på samme sted som de andre elementer i projektet for nem reference.

Du behøver ikke at lede efter denne app i menuen, da den er forudinstalleret og tilgængelig på tværs af alle andre apps i 3DEXPERIENCE.

Hvis du har brug for at kommunikere kort og klart, behøver du altså ikke længere bruge tid på at sende beskederne i en mail eller navigere over i et separat chatprogram.

3DMessaging omfatter også tale- og video-funktionalitet, når samarbejdet kræver samtaler og face-to-face koordinering.

  • Tænk på 3DMessaging som Messenger/Skype på 3DEXPERIENCE-platformen

4. 3DDrive

 3DDrive-appen er en online filopbevaringsløsning, der sørger for opbevaring af dine data, tegninger og andre filer med nem adgang.

Med 3DDrive kan du gemme alt i skyen med en opbevaringsløsning, der også forstår forholdet mellem de forskellige filer, du opretter.

Du kan vælge at hente dine eksisterende SolidWorks-skabeloner, arkformater og materialedatabase, så du kan dele disse filer med hele dit team.

Fra 3DDashboard kan du nemt tilføje, få adgang til og dele dit tekniske indhold, som du har lyst til.

Du kan visualisere, annotere, markere og kommentere filer, og dele dem direkte med alle, der er involveret i dit projekt.

Til at hjælpe med at organisere dine biblioteker, kan du også oprette en række mapper i dit 3DDrive.

I hver af disse mapper kan du nu gå ind og trække og slippe nogle filer fra din lokale harddisk.

Du definerer en mappe for fysisk placering af 3DDrive på din maskine, hvor du også kan tilgå dine filer.

Som team kan I konfigurere delte 3DDrives til at synkronisere filer mellem skyen og de lokale harddisks på jeres arbejdsstationer. Så arbejder I alle fra de samme biblioteker.

3DDrive sikrer, at hele teamet har de nyeste og bedste kopier af jeres virksomhedsskabeloner og -biblioteker.

  • Tænk på 3DDrive som Dropbox på 3DEXPERIENCE-platformen

5. 3DSearch

 3DSearch er en avanceret søgefunktion med automatisk indeksering. Du kan bruge den til hurtig søgning og navigation af strukturerede og ustrukturerede data.

Du kan se søgeresultaterne ét sted på dit 3DDashboard, der trækker fra hele 3DEXPERIENCE-platformen.

Med 3DSearch er det altså muligt at søge i alle data og metadata, der er gemt på 3DEXPERIENCE-platformen, ved hjælp af fuldtekstsøgning.

Søgelinjen, eller 3DSearch, skaber en samlet brugeroplevelse til at finde oplysninger på 3DEXPERIENCE-platformen.

3DSearch er bygget på Dassault Systèmes’ førende Exalead CloudView-teknologi og er tilgængelig på tværs af alle applikationer og tjenester på platformen.

For nemmere navigation kan du vælge underkategorier og udnytte indbyggede hjælpemenuer.

Du kan også forfine søgninger ved hjælp af foruddefinerede scopes og få adgang til tidligere gemte søgninger.

Med 3DSearch kan du filtrere data ved hjælp af 3DEXPERIENCE’s unikke tagging-system (6WTags), der kategoriserer elementer efter hvem-, hvad-, hvornår-, hvor-, hvorfor-, og hvordan-kriterier.

  • Tænk på 3DSearch som Microsoft Search på 3DEXPERIENCE-platformen

En ny verden af muligheder

3DEXPERIENCE-platformen og de applikationer, der hører under Social Collaboration Services, giver dig nogle helt unikke muligheder for at nytænke, hvordan du og dine kollegaer indretter jeres processer og arbejdsgange.

Alle de ovennævnte applikationer huses som sagt på dit brugerdefinerede 3DDashboard, der kan indrettes lige præcis, som du ønsker. Se en demonstration af, hvordan det tager sig ud i praksis lige her:

Er du blevet lidt nysgerrig på 3DEXPERIENCE og kunne tænke dig at prøve kræfter med applikationerne til projektstyring og samarbejde?

Vi vil meget gerne tage en snak med dig om mulighederne og vejlede dig omkring, hvordan I kan implementere det i din virksomhed.

Giv os et kald på tlf. +45 33 25 20 80 eller skriv til os på info@teamworks.dk

De bedste hilsner,
Nanna Kirketerp-Møller

Nanna er marketingkoordinator hos Danmarks største SOLIDWORKS forhandler TEAMWORKS A/S.