Chat with us, powered by LiveChat

3DEXPERIENCE: Et online skrivebord til projektstyring

I supportafdelingen er vi i gang med uddannelse og forberedelse af at køre 3DEXPERIENCE-platformen i stilling. 3DEXPERIENCE-platformen er ikke helt ny. Den har været undervejs i en årrække, og du har sikkert hørt om den før. Det er en platform, der er skabt til at arbejde sammen på tværs af afdelinger, firmaer og landegrænser. Det hele foregår på et online skrivebord kaldet ”3DDashboard”, som ligger i din internetbrowser og kan tilgås af alle brugere med rettigheder til det.

Styrkeberegningsprogrammet Simulia, som jeg tidligere har skrevet om, er en del af 3DEXPERIENCE-platformen fra Dassault Systèmes, SolidWorks Corp.’s moderselskab. Der er ingen tvivl om, at den bliver det næste store inden for styrkeberegning.

Indlægget om Simulia kan du læse her:

Læs om SIMULIA her

3DEXPERIENCE-platformen kan hjælpe alle SolidWorks-brugere med endnu bedre funktionalitet, kvalitet og hastighed, når vi snakker kommunikation . Man kan sige, at platformen er som et styresystem til alle de forskellige Apps fra Dassault Systèmes herunder SOLIDWORKS, CATIA, SOLIDWORKS Simulation, Simulia, Delmia, 3Dvia, X-Design, 3DDrive osv. Og de er samlet i et browservindue.

Man kan også sige, at på 3DDashboardet samles alle tråde i et projekt på et skrivebord. Du kan oprette et nyt 3DDashboard for hvert projekt, du har. På den måde kan hele teamet, der arbejder på projektet, hurtigt indsamle data, konstruere, kommunikere og vidensdele på en meget bedre og mere intuitiv måde end via mails.

Det hele er bygget op af widgets i en browser, og de er pladsholdere for forskelligt indhold, som du vil vise i dit projekt. Det kunne for eksempel være en widget med indhold af de filer, der bruges i projektet, en widget med selve tegneprogrammet og en widget med al kommunikation omkring projektet. Er det ikke smart?

Hvordan bruger jeg platformen?

Når du som bruger er tildelt et projekt, bliver projektets informationer tilgængelige, så du kan begynde at arbejde på at få opgaven løst. Det vil sige, at du får adgang til det specifikke 3DDashboard.

Projektlederen har som regel defineret de kommunikationsrammer, der er for projektet. Det kan for eksempel være, hvem er de andre i ens team, der er med på projektet, og hvilke relevante links til hjemmesider og andet dokumentation skal læses for at få det helt rigtige ud af projektet.

Som bruger kan du også selv lægge mere information op omkring projektet, som du mener er relevant for hele teamet. CAD-filer til ens projekt kan deles og kan tilgås af alle i projektteamet.

Al data ligger på en Cloud-server og er derfor tilgængelig for alle med de rigtige rettigheder. Det er også tilgængeligt på alle sider af jorden på alle mulige forskellige devices, som computer, tablets og mobiltelefoner.

Der er tre former for rettigheder, brugeren af et ”3DDashboard” kan have

  • Leader and owner: Typisk projektlederen. Han kan sætte ”Dashboardet” op, som han vil, og han kan tilføje og ændre, hvad brugere kan se på 3DDashboardet.
  • Author: Alle andre brugere og bidragsydere i projektet. Med denne rettighed kan man lægge indhold op på Dashboardet: Tekst, billeder, 3D-modeller, simuleringer, noter, idéer osv.
  • Reader: Det er til de personer, der kun skal have læseadgang. Det kunne være kunder og samarbejdspartnere.

Som bruger får man også tildelt nogle Roles og Apps, som man kan sige svarer til, hvilke licenser man har på sin licensserver.

Hvor finder jeg det, jeg skal arbejde med?

Det gør du med 3DEXPERIENCE 3DCompass, der fungerer som menu på platformen.

Herunder er vist de vigtige hovedområder, der kan bruges på denne platform.

De her hovedområder omfatter altså:

  • Social & Collaborative Apps: Mulighed for kontakt til brugergrupper via sociale medier og programmer til samarbejde
  • 3D Modeling Apps: Mulighed for at designe, konstruere og simulere virtuelle produkter.
  • Content & Simulation Apps: Mulighed for simulering og optimering af produktet.
  • Information Intelligence Apps: Mulighed for at analysere, forudse og udvikle produktet.
  • Realtime 3DEXPERIENCE: Mulighed for at afspille kundens oplevelse af produktet i realtid.

Du bliver en endnu bedre CAD-bruger

Idéen med det hele er, at stor indsigt i data om forbrugernes oplevelser og om de pålidelige modeller bidrager til at opnå en effektiv innovationsproces.

Ved at bruge en digital platform på tværs af alle funktioner involveret i innovationsprocessen, danner du grundlaget for en effektiv, datastyret og modelbaseret tilgang til bedre oplevelse af innovation.

Dét, 3DEXPERIENCE-platformen giver dig, er en større og bedre mulighed for at digitalisere den kreative tankegang.

Jeg håber, at du føler dig lidt klogere på 3DEXPERIENCE og kan se muligheder for din virksomhed.

Vi ser frem til at rulle platformen ud og arbejder på højtryk på at blive klar til at bistå implementering og drift af 3DEXPERIENCE.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at tage fat i os i supporten – vi skal gøre vores bedste for at besvare dem.

Giv os et kald på tlf. +45 33 25 20 80 eller skriv til support@teamworks.dk.

De bedste hilsener,
Michael Thomson

Michael er applikationsingeniør hos Danmarks største SOLIDWORKS forhandler TEAMWORKS A/S.

By |2019-06-13T08:14:58+00:00juni 12th, 2019|Categories: 3D CAD, 3DEXPERIENCE, Michael|Tags: , , , |0 Kommentarer

Læg en kommentar