Michael Dahlgren Nielsen, CAD/PDM-ansvarlig hos Bosch Møller & Devicon, Danmark
”SolidWorks 3D CAD og PDM-programmer er uundværlige værktøjer i vores produktudvikling”
Hos virksomheden Bosch Møller & Devicon, der ligger i den lille by Sandved på Sydsjælland og indgår i den tyske Bosch-koncern, arbejder 110 medarbejdere med at konstruere højteknologiske, programmerbare og skræddersyede maskinanlæg og samlebånd til pharma- og medico-virksomheder over hele verden.
Det kan være helt færdige anlæg til kunder som f.eks. Novo Nordisk og Coloplast, eller det kan være som underleverandører til firmaer som f. eks. NNE Pharmaplan.
Næsten alle anlæggene er 100% fuldautomatiske og er i virkeligheden kæmpestore, programmerbare robotter, der, trods deres størrelse, er bygget med millimeterpræcision. De er opbygget af mange forskellige delelementer, og der kan indgå vidt forskellige teknologier i dem, f.eks. færdige standard industrirobotter og videokameraer. Forsyningen med strøm og de tilhørende kabelføringer er også en del af det meget komplekse konstruktionsarbejde.
Det er derfor anlæg, som sælges i en langstrakt salgsproces, og som koster mange millioner kroner og involverer masser af underleverandører, og som det kan tage op til et år at konstruere og producere.
Uundværlige værktøjer
Til at løse disse komplekse opgaver er både SolidWorks CAD og SolidWorks Enterprise PDM, Product Data Management, helt uundværlige arbejdsværktøjer, fortæller Michael Dahlgren Nielsen, der er hovedansvarlig for brugen af disse to it-programmer i den højteknologiske virksomhed.
Han fortæller:
”Vores udviklings- og designafdeling er virksomhedens kerneafdeling, med 20 medarbejdere der alle bruger SolidWorks 3D CAD og ePDM til det omfattende og krævende designarbejde, som følger med hver eneste ordre. Så det er et helt afgørende hjælpeværktøj for os.”
Til en sådan konstruktionsopgave på et færdigt, højteknologisk anlæg, hører der mange hundrede, ofte flere tusinde 3D CAD-tegninger, som det er en kæmpeopgave at holde styr på. Men når man bruger PDM -programmet fra SolidWorks til denne opgave, så har man til enhver tid fuldstændigt styr på alle CAD-tegningerne, forklarer Michael Dahlgren Nielsen:
”Når man bruger SolidWorks ePDM, på den måde som vi gør det, så har vi altid styr på alle CAD-tegninger. Uanset, hvem der har lavet tegningerne, og uanset om vi får tegningerne udefra eller selv opretter dem, så er der styr på dokumenterne med ePDM. Det hele styres ved hjælp af workflowet, der håndterer, om filen er under oprettelse, godkendt eller under revision. ePDM sørger også for, at datoer og bruger-ID kommer på alle de filer, der arbejdes med, så man ikke kommer til at glemme at sætte datoen og f.eks. revisionsnummeret.”
”Det er også en god og nem måde til at opsætte brugerrettigheder på dokumentationen, som giver alle brugerne præcis de rettigheder, som de har brug for, hverken flere eller færre.”
Med SolidWorks ePDM har man således et komplet overblik over alle tegninger. ePDM giver altid underleverandørerne den sidste version af tegningerne, så man sikrer sig mod, at underleverandøren laver huller, der er fem millimeter i diameter i stedet for seks, fordi de har fået en forkert version af en tegning.
Systemet sikrer også mod, at en bruger kan komme til at slette en CAD-tegning. Og det sikrer, at man altid ved, hvem der har gjort hvad med hver eneste tegning, og hvor de forskellige tegninger befinder sig i systemet.
Det gælder også, når CAD-tegningerne ikke ligger hos Bosch Møller & Devicon, forklarer Michael Dahlgren Nielsen:
”Vi udveksler et meget stort antal CAD-tegninger med vores kunder og med vores underleverandører, fordi de begge kan være med i udviklingsarbejdet, eller fordi underleverandørerne skal bruge tegningerne i deres egen produktion. Så de enkeltdele, som de leverer til os, passer fuldstændig med alle de andre komponenter i anlægget. Med millimeters præcision, så vores montører kan sætte det hele sammen til de færdige anlæg.”
Hele CAD/PDM-systemet er også et afgørende element i den overordnede kvalitetsstyring hos Bosch Møller & Devicon, for at man kan overholde kravene i de vigtige kvalitetsstandarder som ISO 9001 og 14001 og i flere andre internationale standarder, f.eks. fra FDA, Federal Drug Administration i USA.
PDM-brugere siden 2007
Medens der er 20 brugere af SolidWorks 3D CAD på et meget højt niveau hos Bosch Møller & Devicon, så er der næsten 100 brugere, eller omkring 90 procent af alle medarbejderne, der bruger SolidWorks Enterprise PDM til at holde styr på alle de data og dokumenter, der hører til et færdigt maskinanlæg. Så man ikke kun har styr på alle produktdata, men også på, hvor de befinder sig i it-systemerne, og på hvem der har skabt dem, hvem der godkendt dem, og hvem der må se dem.
Michael Dahlgren Nielsen beskriver situationen med disse ord:
”SolidWorks Enterprise PDM er fuldt integreret med SolidWorks 3D CAD-systemet, så derfor bruger vi det til at holde styr på alle de data og dokumenter, der hører til hvert enkelt anlæg. Det gælder ikke kun alle tegningerne i SolidWorks 3D CAD, men også alle de øvrige data og dokumenter, der hører til det enkelte anlæg.”
Som eksempler på disse typer af data og dokumenter nævner Michael Dahlgren Power-Point-filer, fotos og videooptagelser.
Et værktøj til virksomhedens sælgere
SolidWorks Enterprise PDM er også et vigtigt værktøj i virksomhedens salgsarbejde, fortæller Michael Thomson, der er ansvarlig for brugen af PDM i salgs- og marketingafdelingen hos Bosch Møller & Devicon:
”Hele salgsteamet er udstyret med ePDM, så vi kan holde styr på alt vores marketingmateriale, som brochurer, plakater, billeder, videoer og Power-Point-præsentationer, og så vi kan holde styr på alle de data og dokumenter, der bliver skabt. Så de er opbevaret på en sikker måde, og så man altid kan genfinde dem på et øjeblik. F.eks. når en sælger sidder i et møde med en kunde.”

